lørdag den 30. april 2011

Fashion against AIDS :)

Som mange andre, har jeg ventet på at de fine sager fra h&m's Fashion Against AIDS kollektion skulle komme i butikkerne - og jeg var så heldig at få fingrene i de her to "poser". Jeg synes virkelig de er fede og ja, så støtter man jo et godt formål :). Man skal dog virkelig tænke over hvad man putter i sin pose - for alle kan jo sjovt nok se lige igennem den! Så ikke noget med gamle bananer eller lignende.



Jeg vil rigtig gerne have en pangfarvet pung/clutch, som jeg kan putte i min pose - så det ser lidt festligt ud 8) - har fundet de her fra Zara. De fås i mange forskellige farver og koster 125 kr pr. stk :)

fredag den 29. april 2011

Soho pics!

Her er lidt billeder fra Soho. Man kan virkelig se mange nice og skøre ting i krogene her! Der er simpelthen fyldt med street art over det hele. Er især vild med den hæklede cykel (har læst mig til at den skifter location hele tiden - ret cool!) Det er også i Soho man kan finde USA's eneste Acne butik - naaaajs!
- Det var i øvrigt uden for Acne butikken at den hæklede cykel stod :)




Berømt cookie bager - der skulle lave NY's bedste cookies 
Har desværre ikke smagt dem :)



torsdag den 28. april 2011

Kedelig-cookie-dag

Idag har jeg virkelig kedet mig, fordi jeg skulle vente 5 timer på skolen - da vi skulle have et "møde" omkring en kulturdag der snart bliver holdt, hvor man skal vise noget fra sit land. Vi er så delt op efter hvilket land vi kommer fra - og min danske gruppe er så lille, at vi er blevet slået sammen med Norge og Sverige. Jeg tror nu det bliver rigtig festligt - ind til videre er det noget med at vise det svenske "midsommer", hvor man danser rundt om en søjle dekoreret med bånd og blomster. Vi har så valgt at det skal være vikinger der danser rundt om søjlen, for ligesom at få flere nordiske aspekter ind over - det bliver bare super ;)


Dagens højdepunkt var dog denne chai latte med tilhørende cookie (som faktisk ikke smagte særlig godt!)

onsdag den 27. april 2011

Løbetur i det grønne

Idag har jeg afprøvet mine nye løbesko! Vejret har igen været virkelig lækkert, så min veninde og jeg bestemte os for at løbe en tur. Alting er lige sprunget ud herovre - så der er simpelthen så fint! Det blev dog en længere løbetur, fordi vi farede vild. Det gjorde dog at vi fik set byen Sleepy Hallow, hvor der en gang er blevet optaget en film med Johnny Depp 8) - cooool!
Løbeskoene fra nike free run kollektionen viste sig at være rigtig gode. De er helt vildt lette og rare at have på - så de kan i hvert fald stærkt anbefales! Synes i øvrigt også de er rigtig fede! Jeg vidste dog godt at de var gode - for min veninde Maria har anbefalet dem til mig, fordi hun har samme par :)


Nike Free Air - pris ca. 85 dollars :)


Se de fine farver! :)

tirsdag den 26. april 2011

ENDELIG ISVEJR!

Idag har det været 27 grader i New York - hvilket er helt fantastisk. Der var virkelig liv på gaden i den lille by Tarrytown, hvor jeg går i skole. Især den lokale isbutik havde godt gang i salget - ja jeg var da også selv lige et smut forbi ;)
I weekenden fandt jeg dette fine spejl på et antik-loppemarked. Jeg var fuldstændig solgt da jeg så det - måtte af med ca. 200 kr for det - rimelig dyrt, men jeg MÅTTE bare eje det. Det minder lidt om Stine Goyas dråbe-spejl-halskæde. Kjolen fandt jeg i en vintagebutik på Bedford Avenue, hvilket er verdens hyggeligste sted. Det er bl.a. også der Beacons closet ligger, som jeg også har lavet et indlæg om :)



mandag den 25. april 2011

Trentemøller i Williamsburg

Igår var jeg og en veninde til Trentemøller koncert og det var alt for sindssygt! Stedet hvor koncerten blev spillet, var ikke særlig stort - men vi fik heldigvis gode ståpladser helt oppe foran. Selve koncerten var virkelig fed og folk gik helt amok! Det var virkelig en oplevelse. Som warm-up var der en artist, som hed Dorit Chrysler. Hun spillede på en form for usynlig harpe - dvs. hendes instrument var et apparat, hvor der blev sendt en form for lydstråler ud af, som man kan mærke men ikke se? Det var ret syret.





Doris Chrysler med hendes meget specielle instrument :)
Hvis i vil se og høre hendes syrede musik, så tryk her

søndag den 24. april 2011

Soho godter!

Igår var jeg sammen med 4 andre søde piger en tur i Soho, som er et område i NYC, hvor der er rigtig mange fine butikker - både store kædebutikker og små special butikker. Jeg købte kun et par enkle, gode ting, som kan ses nedenunder ;). Det var vildt hyggeligt og vi spiste et sted der hed Vapiano (er ikke helt sikker på stavningen), hvor maden blev tilberedt foran en. Man kunne vælge mellem pizza og pasta - det var vildt lækkert og ikke særlig dyrt!


Alt fra Urban Outfitters. Turban ca. 100 kr, solbrille cover 50 kr, neglelak 20 kr

Dejlig orange-chili pastasauce med masser af parmesan fra Vapiano :) 

lørdag den 23. april 2011

Oh Land - ohh yes

Glæder mig utrolig meget til at se Oh Land spille på den kommende Roskilde festival. Er som mange andre især en stor fan af det her nummer:


fredag den 22. april 2011

Jeg vil gerne eje en...

BUKSEDRAGT ! Og det har jeg længe gerne ville, jeg har dog haft svært ved at finde den helt perfekte! Nu har jeg så fundet den helt perfekte buksedragt fra Stine Goya, men den er desværre aaaaaaalt for dyr for min stakkels pengepung. MEN se den lige! Jeg har prøvet den i Dk inden jeg drog til New York og den var bare så fin. Tænk en gang - de sælger den faktisk i Urban Outfitters på 5th Avenue. Det synes jeg var lidt sjovt - troede kun Stine Goya blev solgt i Europa.


 Stine Goya, pris ca. 2200,-

Dog har jeg fundet et alternativ fra Topshop. Synes også denne er rigtig fin, den er måske bare lidt mørk i forhold til at vi er på vej mod sol og sommer :) !

 Topshop, pris ca. 570,-

torsdag den 21. april 2011

Loppemarked!

Den anden dag var jeg (som jeg også har nævnt) på et lidt finere loppemarked i en gammel, nedlagt parkeringkælder meget tæt på 5th avenue. Det var bl.a. her jeg købte to af mine nye ringe. Det var helt vildt fedt og der var fyldt med allemulige spændende sager, som man kunne gå og rode i! Der var især meget 50'er tøj med fine blonder (dog lignede det noget der hurtigt kunne falde fra hinanden). Gamle tasker, dåser, smykkeskrin, kikkerter osv..  og ja, generelt meget tøj. Nogen af tingene var antik, så det var lidt pebret.

En stand jeg især var meget interesseret i! Den var fyldt med gamle tasker, smykker, hatte og sko. Købte dog ikke noget  - kiggede bare ;)

onsdag den 20. april 2011

Klar til foråret!

Og det er jeg blevet, ved at bestille disse fine sko fra mærket Anniel. Jeg har i alt 3 par sko fra Anniel og jeg ææææælsker dem. Det er helt klart mine favorit sko - især fordi de er så bløde og behagelige at have på. De kan dog på ingen måde tåle vand! (Helt klart en ulempe!)



Sko fra Anniel (Ca. 500,-). Kan bl.a. findes på monshowroom.com/ :)

tirsdag den 19. april 2011

Når det regner rigtig meget...

Er det eneste rigtige at holde sig indedøre og lave hyggelige ting, så som at drikke kakao og spise cookies :D ! For to dage siden fandt jeg (og hold nu godt fast!) kakaopulver med skumfiduser i! Dvs. at når man hælder pulveret ned i varmt vand, så folder skumfiduserne sig ud! Helt fantastisk at betragte. De er dog ikke så store og smager heller ikke af så meget - men synes ideen er rigtig god.




















Numme numme num... :) !

mandag den 18. april 2011

Øre-ringe-leopard? Ringe leopard-øre?

Er blevet utrolig glad for ringe her på det sidste - så igår investerede jeg i hele tre nye af slagsen! De to øverste er fra et kæmpe loppemarked som foregik i en gammel parkeringskælder nær 5th avenue og haren er fra en lille fin butik, jeg fandt i Brooklyn (: Jeg er især glad for den med den orange sten, synes simpelthen den er så fin! Øreringene fandt jeg i Tarrytown genbrug (som jeg har nævnt før). Jeg blev utrolig glad da jeg så det ikke var clips-øreringe, men vaskeægte ørestikkere!












For en uges tid siden var jeg i Urban Outfitters på 5th avenue (hvilket i øvrigt er den BEDSTE Urban outfitters jeg nogensinde har været i!!!) og her fandt jeg dette fine pandebånd! Det er dig lidt stramt at have på, men håber jeg vænner mig til det (; Det kostede omkring 70 kr. 


søndag den 17. april 2011

Vintage-dag i NY !

Idag havde jeg bestemt mig for at jeg ville ud til nogle bestemte vintage butikker, som jeg havde læst om. Den bedste var dog Beacon's Closet i Brooklyn som er en gammel lagerbygning der er lavet om til butik. Tingene var hængt op efter farve og man kunne simpelthen bruge timevis derinde!!! Jeg var helt overvældet og det endte med at jeg kun købte et par øreringe selv om der var tonsvis af ting jeg kunne bruge - og det var rigtig billigt, i forhold til hvor trendy en butik det var. Det fleste ting kostede kun mellem 10-15 dollars!




Jeg prøvede mange fine ting, men intet af det kom med hjem. Jeg havde ellers set mig lun på guldskoene, men de var desværre for store :( ! Æv. Men jeg skal i hvert fald tilbage til Beacon's Closet, det er sikkert og vist!

lørdag den 16. april 2011

Genbrugssager...

Her mens jeg er i New York går jeg i skole i en lille by der hedder Tarrytown (som ligger uden for NYC). Det er en fin lille by, hvor der er alt hvad man behøver inkl. en RIGTIG genbrug :D Jeg blev simpelthen så glad da jeg opdagede den en dag på vej til skole og SE LIGE hvad jeg fandt for kun 35 danske kr!!

Altså hvor heldig har man lov at være ;) !?

Endelig...

Jeg har længe tænkt på at starte en blog og nu fik jeg endelig taget mig sammen. Ja hej, mit navn er Cecilie :) !
Jeg er i øjeblikket i New York og jeg kan ikke andet end at anbefale at besøge denne skønne by - jeg ææææælsker simpelthen bare at være her :) ! Igår var jeg på Moma (museum of modern art) og i den tilknyttede shop fik jeg fingrene i denne fine ring
                                       



















Ringen samt andre fine sager kan i øvrigt købes på denne hjemmeside http://www.buyamt.com
:)